Observatoriets historie

Historien om Munkebjergskolens Observatorium starter i 1609, da Galileo Galilei retter det første primitive teleskop mod stjernerne. Knap 300 år senere var der sket enorme tekniske fremskridt, og teleskopet havde udviklet sig til astronomens vigtigste værktøj. Den velhavende distriktslæge og amatørastronom Maximilian Seligmann fra Middelfart kunne i 1897 således stille et efter datidens forhold meget avanceret teleskop op i en dertil indrettet tilbygning på tagetagen i hans hus på Nygade 5.

Teleskopet var et af Danmarks bedste og blev samme år genstand for en lille notits i det anerkendte amerikanske tidsskrift Companion to The Observatory:

30 år senere blev der på grund af den aldrende læges helbred efterhånden længere og længere mellem, at teleskopet var i brug. Maximillan Seligmann gav derfor Odense Kommune et meget generøst tilbud. Kommunen kunne kvit og frit få overdraget teleskopet. Eneste betingelse var, at der skulle opføres et observatorium, som for fremtiden skulle fungere dels som et skoleobservatorium dels som et folkeobservatorium.

Odense Kommune ville imidlertid først sikre sig, at teleskopet var noget værd, inden man takkede ja til gaven og skulle bekoste opførelsen af et observatorium. Der blev derfor rettet forespørgsel til flere af Danmarks førende astronomer, som stort set samstemmende sagde god for teleskopet.

Odense Kommune kunne herefter begynde at se sig om for at finde et velegnet sted til observatoriet. Der blev stillet adskillige forslag som f.eks. Odense Tekniske Skole ved Munke Mose, på Fyns Stiftsmuseum i Jernbanegade, på Restaurant Sorgenfri i Fruens Bøge og på Jernbanegades Skole. Overvejelserne trak så længe ud, at Dr. Seligmann nåede at afgå ved døden i 1929, hvilket betød, at arvingerne måtte rykke for et svar.

Teleskopet blev efterfølgende afhentet i Middelfart og deponeret i nogle kasser på loftet over Katedralskolen. Der var bred enighed om, at det oplagte sted til observatoriet ville være i forbindelse med en skole, og til sidst faldt valget på Munkebjergskolen, der blev opført i begyndelsen af 1930’erne.

Munkebjergskolen blev indviet den 1. april 1934. På dette tidspunkt stod Observatoriet ikke helt færdigt, og først lidt mere end et halvt år senere, nærmere bestemt torsdag den 6. december 1934, fandt Observatoriets officielle indvielse sted. Inden da havde magister Carl Luplau Janssen fra Uraniaobservatoriet på Frederiksberg i København været i Odense for at justere kikkerten, så dens akse pegede præcist på himlens nordpol. Fyns Venstreblad bragte et længere interview med Luplau Janssen, som samme dag også havde skrevet en kronik til avisen om, hvordan et astronomisk observatorium er indrettet.

Luplau Janssens kronik findes kun i en delvis ulæselig fotokopi:

Den er her omskrevet med den oprindelige tegnsætning og ortografi.

To kommunelærere, Aksel Hjorth og Kjeld Nielsen, havde fået en særlig uddannelse, så de kunne tage sig af observatoriets daglige drift, og i begyndelsen havde observatoriet åbent på klare aftener alle ugens syv dage undtagen i de lyse nætter om sommeren. Entreen var 50 øre for voksne og 25 øre for børn.

For at undgå et uskarpt billede gennem et teleskop skal der være samme temperatur inde i observatoriet som udenfor, og det kan ofte være en kold fornøjelse om vinteren. De to observatorer førte omhyggeligt dagbog, som blev ajourført med fyldepen. Under de hårde isvintre i begyndelsen af 40’erne måtte de en overgang gå over til at bruge blyant, for som der står i dagbogen med sirlig skrift: Blækhuset er bundfrossen.

I dag ligger Observatoriet næsten midt i byen, der har ti gange så stor udstrækning med dertil hørende gadelamper og lysforurening – altså præcist de samme problemer, som kendes fra andre byer over en vis størrelse. Forholdene er derfor ikke længere velegnede til grundigere iagttagelse af svage objekter såsom galakser og stjernetåger, medens Månen, planeterne, dobbeltstjerner og stjernehobe aftegnes fint i teleskopet.

Heldigvis er der i de senere år kommet mere fokus på miljø og energiforbrug. Bl.a. er mange af de gamle uhensigtsmæssige gadelamper blevet udskiftet med mere miljøvenlige, hvilket har stor betydning for, hvor mørk nattehimlen ser ud, og hvor skarpt billedet bliver, når man ser på stjernerne gennem Dr. Seligmanns gamle teleskop. Samtidig er de gamle originale okularer fra Zeiss blevet udskiftet med mere moderne og publikumsvenlige, så teleskopet giver faktisk et bedre indtryk af himmellegemerne i dag, end da teleskopet var nyt i 1897

I tidens løb har der været adskillige observatorer til at varetage forevisningen. Både åbningstiden og bemandingen er løbende blevet indskrænket, men der har altid været plads til ekstraordinære forevisninger i tilfælde af særlige astronomiske begivenheder.

Det har altid stået i kortene, at observatorerne skulle findes blandt kommuneskolelærerne i Odense. 1967 kom man imidlertid i bekneb, så Erik Clausen blev ansat på dispensation, indtil der blev fundet en bedre egnet.

Det er blevet til næsten 50 års dispensation. Det må vist være danmarksrekord.

Karsten Bomholt